Mundtlighed - teori og praksis

Mundtlighed – teori og praksis handler om et emne, som fylder meget i alle menneskers tilværelse og i al undervisning – og som alligevel er forsømt. Den mundtlige kommunikation er en hjørnesten i skole og uddannelse, i medierne, i snakken mellem venner og i opretholdelsen af det demokratiske samfund. Det talte sprog er en afgørende faktor i elevernes identitetsdannelse, i deres forudsætninger for at kunne komme igennem med deres synspunkter og i deres mulighed for at blive ligeværdige partnere i skolens fællesskab. Det talte sprog er også en afgørende ramme omkring lærerens formidling af fagligt indhold til eleverne. Hvis dette talesprog ikke fungerer hensigtsmæssigt, er der meget i lærerens undervisning og elevernes læring, som heller ikke fungerer.

Og alligevel er det et forsømt område! Vi mangler at udvikle en mundtlighedspædagogik. Og vi mangler viden om, hvad mundtlighed egentlig er, og hvad der er særligt ved det talte sprog. Den viden om sprog, som man oftest underviser i, drejer sig især om skriftsproget. Og når talesproget undtagelsesvist kommer i fokus, sættes det i forhold til dette skriftsprog – med tilhørende mangelliste - med det resultat, at talesproget kommer til at virke som mindre raffineret og kompliceret end skriftsproget. Helt uretfærdigt.

Der er altså brug for større viden om mundtlighed, teoretisk og praktisk, både viden om mundtlig kommunikation og viden om elementære sproglige forhold – og viden om de pædagogiske muligheder. Og der er bug for idéer og inspiration til at komme i gang med og at udvikle en mundtlighedspædagogik.

Det er det, vi har sat os for med denne bog.

Et overordnet synspunkt i bogen er, at arbejdet med mundtligt sprog og mundtlig fremstilling både i skolen og i læreruddannelsen dels har et dannelses- og læringsperspektiv dels et fagligt håndværksperspektiv. Den mundtlige dimension har en mangfoldighed, som kan invitere til stor inspiration, men den tilbyder også nogle gennemgående faglige teorier og begreber, som kan skabe fagligt overblik for læreren og for eleven i skolen.

Bogen lægger vægt på sammenhængen mellem faglig teori, et fagligt klart begrebsapparat og en praksisrettet opmærksomhed på læreres opgaver i skolen, og dermed også studerendes opgaver i praktikken. Teori og praksis er to samtidige og lige prioriterede vinkler. De hører begge med i helheden og supplerer hinanden, som man f.eks. også kan se det i indledningsafsnittet ”Hvorfor mundtlighed – og hvordan?”

Der er både i teori og praksis fokus på lærerens udvikling af egne kompetencer og lærerens faglige og didaktiske forudsætninger for at tilrettelægge god undervisning i og med mundtlighed.

Bogen er bygget op i fem hovedafsnit, som ikke er lige store. I et hovedafsnit kan der være fra en til seks artikler. Hovedafsnittene tjener til at vise strukturen i bogen:

•    Hvorfor mundtlighed – og hvordan? Her kan man både læse om de overordnede begrundelser, mundtlighedens væsen, og det helt jordnære: Hvordan kommer man i gang?
•    Mundtlighedens genrer: I dette store afsnit kommer vi omkring de vigtigste genreområder: fortælling, faglig formidling, argumentation, litteratursamtale, oplæsning og drama, og der er en introduktion til, hvad mundtlige genrer er.
•    Formidling og udtryksfærdighed: Om sproget, stemmen og kroppen som værktøjer i formidling og udtryk.
•    Talesprog: Her i det næststørste afsnit er der fokus på, hvad talesprog egentlig er: Når man ser det under en psykologisk, en lingvistisk og en identitets- og mediemæssig synsvinkel.
•    Læreren som mundtlig vejleder: Læreres vejlederrolle kræver en faglig indsigt af læreren, som går langt ud over, hvad der traditionelt ligger inden for normerne for rigtigt og forkert. I mundtligheden kommer man tæt på personen, og der er en glidende overgang mellem vejledning og undervisning.

Mundtlighed – teori og praksis er en antologi, hvor bidragyderne er udvalgt ud fra den særlige kompetence, som de hver for sig repræsenterer. Her afslutningsvis en tak, fordi de alle er gået ind i skabelsen af en bog, som forsøger at leve op til både enhed og mangfoldighed.

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Forord s. 7

I Hvorfor mundtlighed – og hvordan?

Mundtlighedens væsen og vilkår s. 11

Jette Barnholdt Hansen

 

Syv trin til mundtlighed s. 28

Søren Marquardt Frederiksen

 

II Mundtlighedens genrer

Genrer og mundtlighed s. 48

Martin Jørgensen

 

Fortælling s. 55

Birte Eskelund

 

Faglig formidling og mundtlighed s. 73

Elisabeth Arnbak.

 

Argumentation s. 90

Mette Bengtsson

 

Litteratursamtalen s. 108

Ida Gram Junge.

 

Oplæsning – mundgodt, øresmovs s. 127

og appetit på en mening

Jens Raahauge

 

Drama og mundtlighed s. 141

Vibeke Boelt

 

III Formidling og udtryksfærdighed

Retorik i undervisningen s. 155

Helle Borup

 

IV Talesprog

Talesprogets udvikling i skolealderen s. 167

Hans Vejleskov

 

Hvad er talesprog? s. 187

Jakob Steensig

 

Snak, identitet og relation s. 206

Mie Femø Nielsen

 

V Læreren som mundtlig vejleder

Læreren som mundtlig vejleder s. 224

Mads Th. Haugsted

 

Forfatterpræsentation s. 241